søndag den 30. august 2015

Søndag den 30. August 2015, Lake Louise og Moraine Lake

Skrevet af Grethe og Asmus

Efter en lidt anderledes morgenbuffet startede vi kl. 08.30 på dagens tur til Lake Louise og Moraine Lake. Begge søer ligger i Banff Nationalpark, som er Canadas største nationalpark.

Vi kørte dertil via Trans Canada Highway i solskin og 10 grader. Efter ca. en halv times kørsel ankom vi til Lake Louise, som er opkaldt efter Dr. Victorias 4. datter. Vi startede med at tage fotos af den smukke sø og de omkringliggende bjerge samt det flotte hotel Chateau Lake Louise. Herefter sang vi morgensang ved søbredden. Vi deltes så i 2 grupper. Den ene gruppe gik op til Lake Agnes Teahouse. Der var desværre optaget, så man fik ingen te. Denne tur varede ca. 2 1/2 time. Den anden gruppe gik en tur langs søbredden, og denne tur varede med Lones kyndige guidening ca. 2 timer. Derefter blev det flotte hotel Chateau Lake Louise besigtiget.

Dag-14-007 Dag-14-010 Dag-14-014

Efter en dejlig frokost fik vi pludselig mulighed for at komme til globryllup, idet der blev foretaget en udendørs vielse foran hotellet. Vejret var i mellemtiden skiftet til let regn, så brudepigen måtte holde en paraply over bruden, som rystede af kulde. Så gik turen videre til Moraine Lake, hvor der også var mange turister. En lille tur op ad nogle klipper gjorde det muligt at få et flot syn over søen med det blågrønne vand.

Dag-14-027 Dag-14-029 Dag-14-009

Ved returkørsel til vort hotel var temperaturen faldet til 4 grader og regnvejr. På hjemturen havde vi et fotostop ved Mount Rundle. Undervejs hjem i bussen fortalte Lone om morgensangens tilblivelse. Inden afgang til middag på Canmore Golfclub blev der serveret vin og ost, som hotellet gav. Her fortalte Ernst om sin specielle hobby m ed "træknaster" - såkaldte sovende øjne. Ernst viste nogle af de ting, han havde fremstillet af disse sovende øjne. I golfklubbens restaurant fik vi serveret en lækker middag.

Vi siger tak for endnu en dejlig dag i Canada.