lørdag den 1. august 2015

Lørdag den 1. August 2015, Vancouver Island

Skrevet af Lis & Bent

Da vi vågnede her til morgen, efter en dejlig aften i The Butcharts Gardens, kunne vi konstatere, at vi havde lagt endnu en måned bag os. Vi havde taget hul på august 2015.

Morgenmaden blev serveret præcis kl. 07.30 og bestod af bacon og scrambled eggs, toast og yoghurt. Punktum.

Der var bus afgang fra hotellet kl. 08.30. Vores mål for dagen var Parksville, hvor vi skulle overnatte 2 gange på Quality Inn Bay. Termometeret viste allerede 20 grader, så der var udsigt til en rigtig varm dag.

IMG_3625 SONY DSC IMG_4931

Vi kørte mod nord og vekslede på hele turen til Parksville mellem skov, vindistrikter og kyst og med afstikkere fra den slagne rute efter anbefaling fra vores chauffør, Ian. Bl.a. kørte vi forbi Goldstream, hvor laksen gyder i september måned, ligesom vi gjorde holdt ved Malahat Lookout, hvorfra vi kunne se Mt. Newton og skimte Mt. Baker i USA.

Inden vi nåede Duncan, som var første stop på turen, kørte vi gennem et lille fiskerleje, Cowichan Bay, der er navnet på en gammel indianerstamme.

Duncan er en lille by - og må ikke forveksles med FC Midtjyllands frontangriber - med omkring 5.000 indbyggere. Medregnes oplandet er indbyggertallet dog omkring 80.000. Byen blev grundlagt af William Duncan i 1862.

IMG_4940 SONY DSC IMG_3635

Ved ankomsten til Duncan fik Lone overtalt en lokal guide fra Museet for Totempæle til at give en rundvisning og fortælle historien bag nogle af de 85 forskellige totempæle, som findes i byen.

Kl. 11.30 gik turen videre mod Chemainus, en by, der blev grundlagt i 1858 af en høvding fra First Nation. Byen var og er fortsat kendt for sin produktion af træ, som føres til byen af vandvejen. I dag er der en stor eksport af træ til bl.a. Korea, Japan og Kina. Vi gik en rundtur i byen og så dens historie fortalt gennem vægmalerier på nogle af byens huse.

Efter en god times tid gik turen videre mod Nanaimo, hvor vi spiste fish and chips på en lille restaurant i havnen. Restauranten, hvis navn er Trollers, blev i 2012, 2013 og 2014 kåret som byens bedste fish and chips restaurant.

Efter en halv times tid på egen hånd satte bussen kurs mod Parksville kl. ca. 16.00.

På vejen kørte vi forbi den ejendom, hvor Ian´s forældre bor. Begge, der er omkring 90 år, stod på altanen og vinkede til os.

Inden vi nåede Parksville gjorde vi stop ved COSTCO Wholesale, hvor Lone købte stort ind til picnicturen i morgen.

IMG_4996 SONY DSC IMG_3673

Parksville er en by på omkring 12.000 faste indbyggere, hvoraf mange er præget af asiatisk oprindelse. Byen er kendt for sin gode strand, hvilket betyder at antallet af beboere stiger væsentligt i sommermånederne. Der afholdes hvert konkurrencer i bygning af sandslotte og sandskulpturer med deltagelse fra hele verden.

Vi blev indkvarteret på hotellet, som ligger helt ned til vandet, sidst på eftermiddagen. Selv var vi heldige at få et værelse med udsigt over vandet og med Mt. G......... i horisonten - 2978 moh.

Aftenen sluttede med en lækker buffet i restauranten.