fredag den 28. august 2015

Fredag den 28. August 2015, Vandretur ved Edith Cavell

Skrevet af Lisbeth og Henning

Kl. 8 er der morgenmad.

Kl. 9 bliver vi afhentet af en amerikansk bus, den skal køre os til floden Atabhasca River, hvor vi skal på river rafting.

Vi iføres gule plastikponchoer og redningsveste. Herefter synger vi vores morgensang, som får smilet frem hos de 2 bådguider.

Vi fordeles nu i 2 gummibåde, og de 2 guider fører os sikkert igennem floden. Nogle bliver lidt våde. Skibshunden (en golden retriever) er med på den ene båd. For at vi ikke skal falde overbord, surres det ene ben fast i en snorlænke.

Dag-12-005 Dag-12-010 Dag-12-012

River rafting er opdelt i kategorier (1-6), alt efter hvor farlige de er med strøm. 1-2 er i den lette ende, og den var vi på. Turen afsluttede selvfølgelig med et foto taget af en professionel fotograf fra en bro.

Vi er tilbage ved hotel Torquinn Inn, her slås frokostbordene ud, og frokosten anrettes foran hotellet. Vi har fået lov at spise ved deres borde.

Kl. 14 afhentes vi af 2 minibusser, som kører os til bjerget Edith Cavell (3.340 m). Ian’s bus er for lang til hårnålesvingene. Det regner, og vi bliver alle godt gennemblødte, inden turen slutter

Dag-12-027 Dag-12-029 Dag-12-030

Bjerget Edith Cavell, som ligger foran os, er opkaldt efter en britisk sygeplejerske under 1. verdenskrig, hun udførte et kæmpe arbejde, bl.a. smuglede hun engelske og franske soldater ud, men hun blev desværre dømt til døden d. 5.10.1915.

Edith Cawell er omringet af bjergtoppe, vandfald og isgletsjere – meget smukt. Imellem alle stenene løb der jordegern og murmeldyr. Selve vandreturen var opdelt i 2, en lang og en kort tur.

Kl. 17 bliver vi hentet af de 2 busser. Og på tilbagevejen var nogle heldige at se en elg med sin kalv i vejkanten.

Tilbage på vores hotel Torquinn Inn har vi pause inden aftensmaden.