skrevet af Rikke & Rasmus
Skøn morgen med masser af sol. Morgenmaden blev til stor overraskelse for alle serveret ved bordene med en flot portion til hver. En skål med frugt, yoghurt og mysli samt ost og 4 stk. smørsmurte toastbrød. Rigtig fint, da der stod marmelade på bordene, indtil det med en vis munterhed blev konstateret at kokken var kommet til at bruge hvidløgssmør på brødet. Om igen for kokken, og alle var glade.
8.30 afgang med bussen mod Duncan. Undervejs blev der efter morgensangen lavet et fotostop på et sted, hvor der var en formidabel udsigt. Desværre var der en smule diset, men det blev for nogle af os opvejet af tilsynekomsten af en lille spætmejselignende fugl, som Henning mente normalt hørte hjemme i Californien, men som lige netop kunne leve her, som eneste sted i Canada.
Med Ian som chauffør, kører man ikke nærmeste rute, men altid den mest interessante eller kønneste. Vi tog en omvej over Cowichan Bay. Det hed sig, det var en vinrute, men det mærkede vi ikke noget til.
Totempælene i Duncan fik en yderst flot behandling, takket været en lokal guide, Shelley. Hun fortalte levende om pælenes opbygning og ideerne bag de enkelte dele af figurerne og den humor, de enkelte kunstnere havde indlagt i spillet mellem pælenes enkeltdele.
En ulykke kommer sjældent alene. I Chemainus var det kaffen, det gik ud over. De medbragte thermoer indeholdt alle dejligt varmt vand, men der var desværre intet kaffepulver med. Misforståelse et eller andet sted, som øgede tedrikkernes antal en del.
Byens kalkmalerier havde efter min mening lidt svært ved at leve op til totempælenes standard. Måske det ville have hjulpet, hvis vi havde set dem i modsat orden? På afstand så vi ved byens savværk enorme mængder af færdigsavet og pakket tømmer, der var ved at blive lastet på et skib fra Bergen. Det forlød, at skibet skulle til Kina.
Fish and Chips i Nanaimo var et hit af de store. Både under og efter nød vi musikken fra en gademusikant, der virkelig kunne få god musik ud af sit keyboard.
Efter en spadseretur langs havnemolen for at få maven rystet lidt på plads, blev kursen sat mod Parksville, som vi nåede efter at have haft en lille kaffepause ved et indkøbscenter.
Mens dette er skrevet på hotelværelset, har jeg et par gange set små flokke af larmende Canadiske gæs, som vi skal nyde godt af de næste par døgn. Men nu er det tid til at gøre klar til aftenens middag.
