Skrevet af Else og Jens sognstrup.
Efter en fantastisk køretur langs kysten nåede vi ned til den store gletcher, desværre efterlod vi det gode vejr på nordøen og vågnede op til regnvejr,heldigvis blæser det ikke.Vores første stop er ved jøkulslagunen hvor vi så rigtig mange sæler der hyggede sig i udløbet fra gletcheren, så gik vi ombord i et amfibiekøretøj,og fik en fin tur ud blandt de azurblå isbjerge og fik en forklaring på hvorfor nogen var blå og andre hvide,vi fik smagt på den 1000 Års gamle is og manglede bare whiskyen. Regnen silede stadigvæk ned så vi var både våde og kolde da vi kom tilbage. Turen fortsatte ad hovedvej 1 og den er i en dårlig forfatning ,den bliver hårdt belastet af den meget fisketransport der foregår fra de forskellige landsdele,og da det er den eneste vej fra nord til øst er den meget belastet hvad man godt kan mærke.
Så stod det på frokost som sædvanlig var der mange frivillige der hjalp med at få den på bordet,og til en afveksling skulle der også stilles frivillig mandskab til at vaske op thom kunne kunne holde tre kvinder i arbejde så det gik tjep.
Så gik det videre mod isvandringen ,vi kørte langs vandet ok landbruget er her lavet om til hoteller da der er mere penge i turisterne en det traditionelle landbrug. Der fortælles Som sædvanligt fik vi under køreturen et par historier fra Fridrik, bl.a. den om hans besøg med 12-14 "fine" fruer fra Danmark på Penismuseet i Husavik.også at danskergrupperne er meget glade for at synge i modsætning til andre nationale grupper.
Så nåede vi den store isbræ og alle der skulle vandre blev udstyret med pigsko og informationer om hvordan man skulle gebærde sig med dem på,som synneve sagde ,i skal gå som om i har ble på,det forsøgte vi så. De tre unge guider var søde og hjælpsomme så vi fik kigget ned i de store sprækker og holdt vejret hvis det så alt for farligt ud en fantastisk eftermiddag,men hvis den aftager med samme fart nemlig 100meter om året er der ingen gletcher tilbage her om300 hundrede år.
Det var dejlig at regnen var holdt op så vi fik turen i tørvejr Efter en kop kaffe og det obligatoriske toiletbesøg fortsatte vi turen mod Vik af hovedvej 1. Regnen var nu vendt tilbage men heldigvis havde vi Frederik til at fortælle og netop på den strækning har nogen af de mest dramatiske udbrud og jordskælv foregået netop langs den vej. I 1783 den 8 juni var her et voldsomt jordskælv der lavede en stor sprække og på en længde på 25km dannede den ca 25 kratere og den sendte gasarter op der tog livet af både mennesker og dyr og sendte lava op over et umådelig stort område så der ikke var føde til resten af de overlevende. I dag er lavaen dækket af et specielt lag mos der dækker mange kvadratkilometer. Senere var området vi kørte ind i bare sort sand og der er af og til sandfygning. Længere fremme har man forsøgt sig med lupiner for at stoppe fygningen og det ser ud til at lykkedes.
På vejen passerede vi Islands højeste punkt 2010 meter var det vist og det var også på den strækning man lavede en ny vej i 1974 . Men allerede i slut 90 erne blev den ødelagt af et nyt vulkansk udbrud der fik det store krater til at fyldes med vand der brød sammen og oversvømmede store områder og ødelagde de tre store broer i området og afbrød strømforsyningen til hele området, en stor katastrofe,og igen i 2012 var der en ny oversvømmeselse der ødelagde en bro. og da det er den eneste vej der findes er det svært at få det etablerer igen hurtig nok.
Dagen sluttede med en fin middag på hotellet og det må man lade islændingene, mad det kan de lave.
