fredag den 14. august 2015

Fredag den 14. August 2015, Hjemrejse

Skrevet af Birte

Efter morgenmad kl. 7.30 blev kufferterne pakket for hjemrejsen til afgang fra Calgary kl. 9.45. Vi besøgte Først Den Danske Kirke i Calgary, hvor pastor Charlotte Berg bød os alle velkommen. Vi sang to salmer og Charlotte bad en bøn for en god hjemrejse. Hun fortalte om kirkens historie og menighedens arbejde for kirkens virke. Sluttelig havde hendes mand Peter lavet kaffe med kage til os.

Vi sagde farvel til Charlotte og Peter og også til Patricia og Jens for nogle dejlige dage ude ved bussen. Jens var fantastisk til at fortælle om de forskellige seværdigheder undervejs.

IMG_6176 IMG_6180 IMG_6181

I lufthavnen sagde vi farvel til Lone, da hun skulle blive i Canada for at modtage næste hold.

Afgang mod Amsterdam kl. 15.15. Ca. 9 timers flyvetid med fuld forplejning. I Amsterdam sagde jyderne farvel til københavnerne og Kirsten. Vi ankom til Billund kl. ca. 10.30, hvor vi sagde farvel og fortsat god hjemrejse til alle.

Tusind tak til Lone og Kirsten for en helt fantastisk rejse.